Kære læge, er et liv levet i storbyen vigtigere end et reddet liv i udkantsdanmark?

Så du vil redde liv som læge? Næh, det er vel mere status, der er vigtigt, ikke?

En af de lægeløfter, som læger har, er at redde liv, og det er jo et godt løfte. Det er sikkert lavet i tidernes morgen.

Jeg kan måske godt begynde at undre mig, for det billede hænger ikke sammen med virkeligheden. Vi har en akut lægemangel i Udkantsdanmark, og ofte er disse stillinger ubesatte i lang tid, hvis de overhovedet bliver besat. For flere steder i landet er det et problem med mangel på læger, og ofte skal menneskerne i Udkantsdanmark køre flere timer for at komme til lægen.

Er det fair, holder vi i virkeligheden lægeløftet?

For i virkeligheden handler det om, at den politiske korrekthed har været over os i lang tid.

Og det lyder jo også bedre at sige, at man gerne vil redde liv, at man vil hjælpe de socialt udsatte.

Fremfor at sige at det er status som motiverer, og man hellere vil leve livet i storbyen.

At sige noget i godhedens tegn er utroligt nemt, for der er ikke konsekvenser ved ens udtalelser eller for den sags skyld handlinger, så længe man kan gemme sig bag sin holdning, fordi det lyder så godt.

Det kommer til at virke så selvretfærdigt, men det er jo ikke noget nyt og synes at ligge i tidsånden.

Ofte handler vi ud fra, hvad vi har lyst til og drives af, og det er med læger er ikke meget anderledes end andre personer i samfundet, samt hvad der giver mest status på CV’et, som vi kan vise frem over for verden.

Det er jo også federe at kunne sige, at man arbejder på en hjernekirurgisk afdeling et eller andet sted med status i en storby, end at man er læge i udkantsdanmark, for den type mennesker har jo alligevel ingen betydning, og andre kommer vel og tager det ansvar – bare ikke dig eller alle dine andre venner eller veninder inden for samme fag. Men en eller anden fiktiv person kunne jo tage det job.

Jeg synes, det er på tide, at vi tager denne debat op om lægemangel og hvad der ligger i den lægeløfte, man har afgivet. For det klinger meget hult, og det virker ikke som om, man helt forstår, hvad der ligger i begrebet om at ville hjælpe mennesker, som det fremgår af lægeløftet.

Jeg mener, at det er på tide at kigge på faget med logiske og praktiske øjne. Jeg anerkender fuldt ud, at læger er virkelig dygtige, og det skal de også være i det erhverv, de nu har valgt at beskæftige sig med. Jeg vil her komme med nogle forslag til at løse den opgave, og ved at det skal ske politisk, ellers har det ikke rigtig nogen virkning.

Denne uddannelse til læge koster en masse at tage i form af studiegæld, og det er her, man kunne sætte ind i forhold til at trække læger til Udkantsdanmark og de stillinger, som er der.

At man ganske enkelt fjerner den studiegæld og til gengæld kræver, at den enkelte binder sig for en længere periode, binder sig til at bo i disse områder, det kunne være 10 år, og samtidig oplyser, at man faktisk kan få bolig til billige penge, og at disse områder rent faktisk har noget at tilbyde.

Samt at disse lokalsamfund har noget at tilbyde, som ofte ikke kan findes i storbyen.