Gå til hovedindhold

Hemmeligheden bag trøfler: Snavs

Trøfler hører til blandt de mest udsøgte og kostbare delikatesser, men hvorfra kommer den beundrede smag og lugt? Svaret, der ikke nødvendigvis vil glæde gourmeter, lyder: Snavs.

En videnskabelig artikel i tidsskriftet "Environmental Microbiology" fortæller, at bakterier fra den omgivende jord bliver lukket inde i trøflerne, mens de vokser, og denne forurening frembringer to forskellige stærke duftstoffer med et højt indhold af svovl. Bakterierne er også årsag til, at trøfler har en kort holdbarhed, skriver Daily Telegraph.

Dr. Richard Spilvallo fra Goethe Universitetet i Frankfurt tilføjer: - Trøfler indeholder mange andre aktive stoffer end disse to, måske mellem 50 og 100. Vi har kun lige set toppen af isbjerget.