Skip to main content

Folkets fortsætter

Jeg har længe gået med overvejelser om hvad der skulle ske med folkets.

Sagen er den at Politiken fik stemplet Folkets som et junkmedie.

Junkmedier var noget som Politiken mente, var en form for problem for demokratiet.

Og ved fortsat at knytte mit navn til mediet, så risikerer jeg at min troværdighed lider under det eftersom et stort medie som Politiken har stor indflydelse på hvordan folk opfatter hinanden. Uanset om der er hold i de opfattelser eller ej.

Faktisk har det allerede kostet mig betydeligt at holde fanen højt. Og rent faktisk at stå ved mit arbejde.

Jeg har aldrig skjult mig eller gemt mig bag et pseudonym her på folkets har jeg stået ved det hele. Og selvom jeg egentligt har gjort det godt, så er der desværre mange som tager Politikens forfejlede klassificering af mit arbejde som jun for pålydende.

Det betyder desværre også at jeg har svært ved at tjene penge som skribent. Jeg har ellers hele mit voksne liv ernæret mig netop ved det.

Det er tankevækkende at et kæmpe medie som Politiken der bogstaveligt talt har milliarder i ryggen, på et falsk grundlag kan undergrave indtægtsmulighederne for små alternative medier.

Der skal være plads til andre end den lille håndfuld af store mediehuse som styrer stort set al masseinformation her i landet.

Derfor vil jeg køre folkets videre. Og jeg håber at I læsere bil bakke mig op.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.