De etablerede medier og kultureliten har virkelig fået Trump galt i halsen.
De grupper i samfundet, som ellers gerne praler af at være fordomsfri og nuancerede i deres syn på andre mennesker, tegner et meget en-dimensionelt billede af USA's nye præsident.
I stedet for at lancere en oplyst kritik af Trumps politik har alt for mange medier - og her taler vi i allerhøjeste grad om de etablerede medier - brugt tiden på at veksle mellem tre typer af personangreb:
- Latterliggørelse
- Sygeliggørelse
- Dæmonisering
Ja, Trump er blevet latterliggjort, sygeliggjort og dæmoniseret i et uhørt omfang siden han på demokratisk og legitim vis overtog præsidentposten i USA.
Og det er ikke blogs eller alternative medier, som har lagt niveauet så lavt. Det er de store etablerede medier, som har ført an.
Det vil i en dansk sammenhæng sige de forskellige statsstøttede medier - det være sig mastodonten DR eller de mediestøttede dagblade.
Bag et begreb som public service kan altså sagtens skjule sig en form for tarvelig personforfølgelse, der intet har med grundig journalistik at gøre.
For kom ikke og prøv at bilde mig ind, at de danske medier nogensinde gav Trump en ærlig chance.
Mit ærinde her er ikke at imødegå den dæmonisering, sygeliggørelse og latterliggørelse som Trump har været udsat for med en modsatrettet idolisering.
Det er i mine øjne lige så tåbeligt.
Det, jeg mangler, er en mere realistisk, nøgtern og ja - rent ud sagt - nuanceret tilgang til manden.
For al virakken og panikken og hysteriet i den etablerede medieverden efter indsættelsen af Trump må jeg uundgåeligt lede til følgende spørgsmål:
Har medieverdenen, den danske politikerstand og kultureliten hidtil kun haft et "nuanceret" syn på mennesker og verden, fordi de har været vant til at få deres vilje?
Så snart eliten og den etablerede presse bydes lidt modstand, forsvinder tolerancen og fordomsfriheden og nuanceringen som dug for solen.
Så går den til angreb.
Men den går ikke efter bolden, den går efter manden.
For det handler i al for ringe grad om at afdække virkeligheden og i langt højere grad om at holde fast på et formidlingsmonopol.
Eneretten på at definere ondt og godt.
Med Trump ved roret har medierne ikke en af deres egne ved magten.
Han er uforudsigelig og ustyrlig. Han er en trussel og derfor vil medierne tilintetgøre ham.
Det handler ikke om sandhed, men om magt.
Dermed ikke sagt, at han er folkets mand. Det er en alt for naiv forestilling. Og hans lemfældige omgang med ord er alt for postmoderne til min smag.
Men han underlægger sig ikke uden videre kultureliten og parnasset og de forestillinger, der trives der.
Derfor bliver han angrebet. Etablissementet føler sig udfordret. Presset en smule i defensiven.
Der er dømt modgang og der er dømt uro - set med medieelitens øjne.
Og det er som bekendt i modgang, at de sande karaktertræk viser sig.
Som præsident har Trump i mine øje en del fejl og mangler, ligesom han har sine markante styrker.
Det er netop pointen.
Hvor blev evnen til at se nuanceret på tingene af?