... og så bliver der naturligvis dårligere plads til dem som virkelig har behov for at bruge elevatoren og ikke har andre muligheder.
Sådan er det efterhånden hver gang, jeg skal gennem Københavns tog- eller metrostationer.
Man kunne så håbe, at det kun var uden for myldretiden, hvor der måske alligevel var overskydende plads, at de dovne tog med elevatoren.
Det er det desværre ikke. I myldretiden er elevatorerne igen og igen proppet med unge, voksne og midaldrende mennesker, som bevæger sig raskt ind og raskt ud.
Nu kunne man jo sige noget til dem.
Men de er allerede i stort flertal. Og de har sikkert en undskyldning klar.
Flere af dem har sikkert en usynlig lidelse. Ikke?
Nå, du har sikkert selv oplevet det. Hvis ikke så prøv at lægge mærke til det næste gang.
Læg mærke til, hvor mange mennesker, som ikke gider tage trappen, men kører med elevatoren i stedet for at give plads til dem, som elevatoren er bygget til.
Så kan du også tænke lidt over følgende:
Velfærdsstaten er som en af disse stations-elevatorer.
Det fungerer, så længe folk tager hensyn og dem, som kan, tager trappen.
Men når flere og flere bliver dovne og tager elevatoren i stedet for trappen, så bliver pladsen mere og mere trang i elevatoren.
Og til slut er der ikke længere plads til dem, som virkelig har behov for den ekstra hjælp.
Dem som ikke selv kan tage trappen.